Note: Tager til Bilbao (smukt navn) med ungerne om 2 dage. Vil gerne skrive lidt igen – tror det kan lykkes. Kan ikke skrive uden et vist psykisk overskud. Smerte trykkende bag øjnene kan ikke give mig et godt produkt – måske fungerer det for andre.

Så filmen “Into the wild” for et par dage siden. Gjorde et stærkt indtryk. Mindede mig om længslen efter, at sætte sin egen dagsorden i sit liv; melde sig ud af hykleri, stupiditet, jævnhed, frygt, ligegyldig kærlighed, karriere, men stadig vise verden, at man kan – skabe et værdigt liv. Finde en vej med velstand, kærlighed, børn, men et skaberværk, der er ens eget. “Særliggørelse” eller “selvrealisering”; for at bruge et udtryk, der rider min generation som en mare. Men den selvrealisering er for længst sat i system: Identificeret af de mekanismer, der styrer udviklingen i det komplekse samfund, vi har skabt. Den er druknet i floder af franske landmøbler, sorte designerkøkkener og blåbærsmoothies. Magelighed. Filmen mindede om den dybere længsel, der vel ligger under denne flod af særliggørelse. Frihed? Filmens hovedperson betaler en meget høj pris (han dør). I sidste ende lykkes projektet med fundet af hans noter og filmantiseringen. Frihed, skaberværk, men i sidste ende ensomhed, død. Er mageligheden så ikke bedre? er vel det filmen spørger os om.