I drømme svæver jeg som en ørn over mine dårlige minder. Jeg dykker fra højden, kaster mig over dem ét efter ét og river, flænser og mæsker mig i deres melankoli og bitterhed. Ikke ét lader jeg være ufortæret. Til sidst stiger jeg, mæt af bristede illusioner, op over skyerne, hvor solens sidste stråler fylder mig med varme og lys.