Manden steg ud af S-togets kunstige lys med en tæt sky af natsværmere kredsende over hovedet. “Hvor vover du?” råbte han. Mandens stemme var dyb og forfærdelig. En midaldrende skyldner så sig lidt forvirret omkring. “Hvem mig? Hvad har jeg gjort?” Manden værdigede ikke den paralyserede skyldner et svar, men fortsatte med, at hidkalde kvarterets rotter, mens han ubønhørligt nærmede sig. Skyldneren fortjente naturligvis ikke et svar, og krøb sammen, som den mus han var. Han blev nidstirret, mens rotterne begyndte, at kredse om ham i underligt udstrakte ellipser. “Men hvad kan jeg gøre?” tryglede han med desperationen og ydmygelsen løbende ned ad armene. Han fik sit svar med en jordskælvsstemme.