“Jeg ligger her midt i mit livs forbandede rodebutik. Jeg har en voldsom smerte bag mine øjne og flere spørgsmål end min overbelastede hjerne kan holde styr på. Min kone har forladt mig. Vores fælles barn lider under ting han ikke forstår, og på måder han ikke kan kommunikere. Tingene synes at flyde over, og en opløsning jeg ikke havde troet mulig, breder sig i det tankespind jeg dagligt bliver fanget i. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og derfor lader jeg søvnen komme til mig. Jeg opsøger dens trygge favntag. Som en gammel ven, man kun har delt gode stunder med, og som man ringer til, hver gang det brænder på. Og heller ikke denne gang lægger han på, men bringer den kendte varme stilhed med sig, og jeg synker ned, glemmer og husker og drømmer.”