K’s far er ankommet til hotellet efter den udmattende 16 timers flyvetur til Saigon. Han lægger den sovende K til rette blandt de mange puder og det hvide linned, lægger sig ved siden af,og lader søvnen komme til sig, som den altid gør. Med søvnen bevæger han sig ind i heksekedlen:

Byen tager imod ham, og fortæller ham at den forstår ham. Den åbner sine bygninger for ham, og han føler han kender dem: Et stadion fuld af tilskuere. Et tårnhøjt glashus fuld af embedsmænd i jakkesæt der ligner hans. Sorte eller mørkeblå. Den fortæller ham, at de er ens. At de kan gøre forretninger sammen. Og den fører ham gennem sine gader, der lugter fremmed, men lukker sig om ham, som gaderne i hans hjemby. På en overdækket markedsplads føler han sig hjemme, ved siden af moren med de to børn, der plager om en is. Ved siden af den lille strøm der lugter af urin. Men den viser ham ikke sine slaver. Sine hospitaler, hvor læger opererer og syer dig, men hiver stingene ud igen, hvis du ikke betaler. Sin ondskab der aldrig sover. Sine fuldmåner over byggepladser våde af sved og blod. Sine kolde, fugtige kældre. Sin rastløse synd. For han følger blot med. Spørgmål må stilles, og forlig må findes. Men lige nu er han tryg. I sit menneskekød og sine hvide sneakers.

Næste morgen studerer K’s far en vejrudsigt, og en lille seddel hotellets personale har lagt frem aftenen før. Sedlen har et et ordsprog påtrykt: “I enhver organisation findes en person der ved det hele. Denne person må og skal fyres.” Måske er det en lokal ting, måske en tvivlsom oversættelse. Under alle omstændigheder ikke et ledelsesprincip K’s far har hørt om før, og som volder ham hovedbrud. Hvorfor skal denne person fyres?

For at overleve, opbygger mennesker indre forsvarsværker og uindtagelige befæstninger, tænker han. Men er K’fars virkelighed virkelig af mere værdi end telefondamens nede i receptionen? Hun tager telefonen cirka 200 gange om dagen og siger: “Sheraton, hvad kan jeg hjælpe med”. Om nogen ved hun alt hvad der foregår her i bygningen. Men hvorfor skulle det gøre hende egnet til en fyreseddel?

K ligger stadig og sover. Men K’s far er vågnet i en anden virkelighed. Han behøver bare kigge ud af vinduet, eller gå ned på gaden og indånde støvet og krydderierne i den fugtige tropehede, for at vide det.