Mens vi går og venter på om vi bliver smittet eller ej, er vi nok mange der bruger for meget tid på at afsøge diverse afkroge af Internettet for informationer og nyt om vores allesammens Corona. Her er lidt af hvad jeg her i weekenden har støvet op om baggrunden for den nuværende suppedas.

Check lige vandlåsen

Vi kan ikke sige, vi ikke var advaret om Covid-19. I 2002-2004 blev Kina ramt af en meget lignende epidemi – SARS. De fleste af os tænkte ikke videre over det dengang, men nogen af os hæftede os alligevel ved diverse mere eller mindre bizarre facts. Som da hundredevis af beboere i et boligkompleks i Hong Kong blev ramt og folk døde som fluer, uden at nogen kunne finde ud af hvordan virussen havde fundet vej rundt i det enorme kompleks. Det fandt man senere ud af. En kombination af byggesjusk, udtørrede vandlåse, fælles faldstammer og ventilatorer på toiletterne havde sendt vira fra afføringen fra en enkelt syg mand, der havde besøgt sin bror på syvende etage, og åbenbart benyttet hans toilet, på tur i hele opgangen. Hvordan nogen kunne finde på at navngive denne rædselsfulde, laksefarvede betonørken Amoy Gardens har man til gengæld aldrig opklaret. Men – check lige jeres vandlåse folkens.

Analpodninger af flagermus

SARS var en virusinfektion der gav de mest uheldige af de ramte livstruende lungebetændelse. Man fandt hurtigt ud af, at der var tale om en virus, der var hoppet fra dyr til mennesker i et viralt hop man kalder for zoonose. Flagermus over en bred kam blev hurtigt identificeret som de hovedmistænkte, og den videnskabelige jagt på flagermusevira gik i gang. De flagermus vi taler om her, er især af arten hesteskoflagermus, og her kan vi indskyde, at noget af de vi ved om disse grimme ildelugtende små bæster, skyldes en dansk zoolog fra 1800-tallet, der forsvandt sporløst i England omkring den tid hvor den Spanske Syge huserede. Nå, men jagten på disse vira blev især anført af en enkelt kinesisk forsker, Shi Zhengli, der med et lille team i 2003 gik i gang med at gennemsøge huler over hele Kina og de flagermus der hang fra deres lofter og sked. Efter indsamling af kilovis af flagermuselort og et uendeligt antal analpodninger af sydøstasiatiske hesteskoflagermus i ildelugtende huler, kunne denne kinesiske bat-woman så i 2005 definitivt bekræfte, at SARS-virussen oprindeligt var kommet fra en flagermus i det sydvestlige Kina, nærmere bestemt en ganske bestemt hule nær storbyen Kunming i Yunnan-provinsen.

Våde markeder

Den dengang nye lungeinficerende SARS-virus kom altså bevisligt oprindeligt fra flagermus. Men hvordan pokker bevæger en virus sig fra flagermus til mennesker? Det har vist sig, at de fleste Corona-vira i flagermus skal en tur forbi et andet dyr, før de er i stand til at inficere menneskelige lunger. Der er altså tale om to af disse virale hop, der går under navnet zoonose. Men for at vira skal overføres mellem arter, skal der nødvendigvis være en form for kontakt. Det kan være noget så simpelt som en flagermuselort i hovedet på en gris, men, altså, vi må trods alt antage, at flagermus som hovedregel ikke tilbringer meget tid sammen tæt sammen med andre arter. Og da slet ikke desmerdyr, som viste sig at være mellemstationen for SARS-virussen. Undtagen i Kina altså. For i det meste af Kina er det tilsyneladende helt almindeligt at spise såvel flagermus, der sættes på en pind og grilles med en gasbrænder som en slags snack, som et rigt sortiment af andre mere eller mindre eksotiske dyr, som mange kinesere tilsyneladende forkæler sig selv med og fortærer, når de skal have en rigtig lækker festmiddag – de kalder det “ye wei“.

Det er dog ikke hverken fine middage eller flagermuse på pind, der står for den egentlige spredning af vira, men i højere grad selve håndteringen af dyrene mens de er i live. For dyrene transporteres helst til såkaldte “wet markets” i levende tilstand, hvor de opbevares under trange forhold, helt frem til de sælges, hvor de så slagtes i kundernes påsyn. Disse “wet markets” lader til at være almindeligt udbredte i riget i midten, og de har fået en del opmærksomhed på det sidste. Tag f.eks. med på en virtuel tur rundt på det “wet market”, hvor man mener i hvert fald nogle af de tidlige tilfælde af Covid-19 blev inficerede. Uden at være ekspert, ser der umiddelbart ud til at være rige muligheder for at driftige vira kan holde noget der ligner regulære zoonose-fester. I det hele taget ligner det ikke en vinderstrategi, at fortsætte med at holde disse markeder åbne. Det gjorde det heller ikke i 2004 efter de zoonotiske erfaringer med desmerdyr. Men dette var ikke noget kammerat Xi valgte at prioritere, da han kom til magten i 2012, på trods af den syndflod af advarsler det statslige virus-institut i Wuhan og frk. Shi ellers var kommet med i årevis. I 2017 lød det f.eks. at “Bats in China carry all the ingredients to make a new SARS virus“, og så sent som i 2018 advarede frk. Shi om, at en Corona-virus fra flagermus i 2016 og -17 havde inficeret 25.000 pattegrise, der døde af akut diarré. Heller ikke dette fik ret mange op af stolene.

Will Sars come back?

Men tilbage til hulen i Yunnan. Denne og omkringliggende huler ser ud til at have været genstand for stor forskningsmæssig interesse fra frk. Shi lige siden hun opdagede dens vingede beboere i 2004. I den linkede artikel fra 2018 kan man læse, at frk. Shis team har undersøgt menneskelige beboere i nærheden af hulerne for antistoffer imod SARS-vira, for at vurdere, om flagermusrelaterede virusinfektioner var udbredte i området. Som kontrolgruppe har de benyttet personer fra Wuhan (1.500 km væk), som det eksplicit nævnes, må antages at have meget lille risiko, for at have været i kontakt med flagermus med netop disse vira. Og valget af en kontrolgruppe fra Wuhan er ikke tilfældigt – frk. Shi er uddannet på universitetet i Wuhan, og har tilsyneladende arbejdet på Wuhan Institute of Virology temmelig mange år efterhånden. SARS, flagermus og Corona-vira lader simpelthen til at være hendes professionelle liv, og Wuhan Institute of Virology er det kinesiske centrum for alt hvad der vedrører forskning i vira.

“Will SARS come back?” spørger frk. Shi fra Wuhan os ligeud i 2015. Set i bakspejlet lyder det i dag mest som et retorisk spørgsmål, og vi har jo fået svaret. Den tilhørende korte tekst får det nærmest til at løbe koldt ned ad ryggen. Hun oplyser om sin forskningsgruppe at:

“they synthetically re-derived an infectious full-length SHC014 recombinant virus and demonstrate robust viral replication both in vitro and in vivo. The work suggests a potential risk of SARS-CoV re-emergence from viruses currently circulating in bat populations.”

OK, så. Den lader vi lige synke ind. En forskningsgruppe i Wuhan har siden 2015 åbenbart gået og hygget sig med at indsamle SARS-vira fra flagermusehuler i hele Kina. Som om det ikke var nok, har de tilsyneladende også brugt deres tid på at bygge og undersøge kunstige, såkaldt chimeriske SARS-vira sammenstykket af de indsamlede vira, Det lyder som det rene Frankensteins monster på mikroskopisk niveau. Læg hertil, at flere af de kinesiske forskningsgrupper har en historik med “undslupne” (se side 666) Corona-vira, og oven i dette, at ingen efterhånden tror særlig meget på teorien om det wuhanske vådmarked som ground zero, og man har alle ingredienserne til en saftig konspirationsteori. At frk. Shi sværger på alt hvad hun har kært, at hun og hendes gruppe intet har med den aktuelle Corona-virus at gøre, gør ikke ret meget for at mindske konspirationslysten. Altså – hvad mon hun er blevet instrueret i at svare på netop det spørgemål? Men selvfølgelig må vi lade tvivlen komme hende til gode, alt andet ville være urimeligt. At en flagermusevirus fra Yunnan dukker op 1.500 km fra flagermusehulen netop i Wuhan, hvor det kinesiske virus-forskningscenter ligger, og derefter forårsager en pandemi, kan godt bero på et tilfælde i stedet for et uheld. En af frk. Shis kolleger, en hr. Tu spurgte sig selv om noget af det samme i forbindelse med SARS-virussen, hvor første infektion blev konstateret 1.000 km fra flagermusehulen i Yunnan:

Another outstanding question is how a virus from bats in Yunnan could travel to animals and humans around 1,000 kilometres away in Guangdong, without causing any suspected cases in Yunnan itself. That “has puzzled me a long time”, says Tu.

Det samme spørgsmål trænger sig på i forbindelse med Covid-19. Problemet her er dog bare, at vi godt ved hvordan en Corona-virus kan komme fra hulerne i Yunnan til et forkningscenter i Wuhan. Så på spørgsmålet om hvordan en Corona-virus dog har kunnet bevæge sig 1.500 km fra Yunnan til Wuhan uden at smitte nogen på vejen, har vi i hvert fald denne gang ét muligt svar. Om det er det korrekte svar, finder vi muligvis aldrig ud af. Og selvom frk. Shi skulle vise sig at være årsagen, hvad ingen håber, er hun muligvis også vores bedste chance for at finde en kur. Hun lader i hvert fald til at vide mere om disse vira end nogen andre.