Det var sk\u00f8nt vejr kl. 17.30, da jeg stod ud p\u00e5 Bugten den dag, men s\u00e5 begyndte det at regne. Som jeg stod der p\u00e5 mit br\u00e6t, mellem himmel og hav en kilometer fra land, begyndte det at sile ned. F\u00f8rst stille, s\u00e5 i stride str\u00f8mme. P\u00e5 Mols var der t\u00f8rt og sol, kunne jeg se. Sensommerens stubmarker p\u00e5 Mols lyste til mig gennem den vertikale mur af vand, der adskilte os. Samtidig begyndte store, langsomme d\u00f8nninger at rejse sig under mig, som jeg kunne glide ned ad. Et par tag med padlen, op ad en d\u00f8nning, over en top, og s\u00e5 ned ad den n\u00e6ste. Og der bag en d\u00f8nning, et stykke fremme tittede min vens lille velkendte n\u00e6se og to sm\u00e5 \u00f8jne op af vandet. Den kiggede nysgerrigt p\u00e5 mig, og den sv\u00f8mmede imod mig. Jeg padlede i dens retning. Vi n\u00e6rmede os hinanden, fordi vi \u00f8nskede det. Jeg kunne altid m\u00e6rke den, f\u00f8r jeg s\u00e5 den. Den s\u00e6rlige energi, der kan v\u00e6re mellem to levende v\u00e6sener, kan ingen der har m\u00e6rket, ben\u00e6gte. Tiltr\u00e6kningen er et rum fuld af l\u00e6ngsel og muligheder. S\u00e5 dykkede den, forsvandt fra overfladen, ned i sit element, og jeg padlede videre. Den dukkede op igen til h\u00f8jre for mig. Igen kunne jeg m\u00e6rke den, f\u00f8r jeg s\u00e5 den. Hej s\u00e6l, sagde jeg til de to sm\u00e5 \u00f8jne, og den smilede sit uimodst\u00e5elige smil med sit smukke ansigt. Det er nu fire \u00e5r siden vi lagde m\u00e6rke til hinanden du og jeg, sagde den s\u00e5. Jeg var s\u00e5 ung, og du stod der med dit m\u00f8rke h\u00e5r og din slanke figur. Ah, sagde jeg og grinede, kan det nu ogs\u00e5 passe? S\u00e5 hurtigt g\u00e5r tiden alts\u00e5 ikke her p\u00e5 overfladen. Du og din overflade, sagde den. Hvorfor skal alt handle om dig, og hvorn\u00e5r du lige har tid til at padle lidt rundt? Jeg er her faktisk hele tiden. Jeg fanger fisk, jeg sv\u00f8mmer rundt med de andre, men jeg savner dig. F\u00f8r i tiden sv\u00f8mmede du med mig, og jeg troede vi havde noget s\u00e6rligt sammen. Men nu ser jeg dig padle med andre, jeg holder mig p\u00e5 afstand, og det g\u00f8r ondt i mit hjerte. Men det beh\u00f8vede den ikke sige, for lige som den sagde det, kunne jeg m\u00e6rke savnet i mit eget hjerte ogs\u00e5. Du g\u00f8r mig ulykkelig, sagde jeg. Hvorfor holder du dig nede i dybet, n\u00e5r jeg padler ud for at bes\u00f8ge dig? Jeg savner jo ogs\u00e5 dig. Men du er jo en mand, og jeg er en vinters\u00e6l, sagde den s\u00e5. Jeg blev f\u00f8dt p\u00e5 en strand i Kattegat, jeg bor i havet vinter og sommer, og jeg elsker det. Vinden i bugten om efter\u00e5ret, roen og k\u00f8ligheden i dybet om sommeren, f\u00f8lelsen af den levende tang der stryger mod min krop. Du vil aldrig forst\u00e5 mig. Aldrig forst\u00e5 at jeg m\u00e5 have dig helt, din n\u00f8gne krop, dine m\u00f8rke \u00f8jne i aftenlyset, dine arme, dine ord, eller slet ingenting. Hvad snakker du om? Spurgte jeg. Vi ses, n\u00e5r vi har lyst. Vi hygger, vi har det sjovt, om sommeren er jeg herude n\u00e6sten hver dag, hvad mere kan vi forlange? Og s\u00e5 dykkede den. Et slag med halen var det sidste jeg s\u00e5 til min ven, men de bitre ord blev h\u00e6ngende i luften.<\/p>\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det var sk\u00f8nt vejr kl. 17.30, da jeg stod ud p\u00e5 Bugten den dag, men s\u00e5 begyndte det at regne. Som jeg stod der p\u00e5 mit br\u00e6t, mellem himmel og hav en kilometer fra land, begyndte det at sile ned. F\u00f8rst stille, s\u00e5 i stride str\u00f8mme. P\u00e5 Mols var der t\u00f8rt og sol, kunne jeg […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true},"categories":[14,9],"tags":[],"class_list":["post-111745","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-diary","category-writings"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/pa2eXm-t4l","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/111745","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=111745"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/111745\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":111943,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/111745\/revisions\/111943"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=111745"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=111745"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=111745"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}