Metalst\u00f8berens far var en velholdt mand i starten af tredserne. Han havde m\u00f8rkt h\u00e5r, med gr\u00e5 st\u00e6nk i siderne, men havde stadig en betydelig effekt p\u00e5 det modsatte k\u00f8n, n\u00e5r han gjorde lidt ud af sig selv. Det skete dog meget sk\u00e6ldent. Det var hans temperament imod, at indg\u00e5 i, hvad han s\u00e5 som en konkurrence omkring fysisk fremtoning for at opn\u00e5 en kvindes gunst. For Metalst\u00f8berens far handlede menneskelige forhold om det indre. Han var skeptisk omkring ydre fremtoning gr\u00e6nsende til det neurotiske. Hvorfor er sv\u00e6rt at vide, for han var meget lukket, og is\u00e6r omkring sit indre liv.\u00a0Det gryntende sprog han kommunikerede med, kunne slet ikke udtrykke disse ting. M\u00e5ske var han blevet svigtet eller forladt af en smuk kvinde, m\u00e5ske var han blot et meget \u00e5ndeligt anlagt memneske. Hans v\u00e6sentligste kommunikation med omverdenen foregik med hans h\u00e6nder, og det liv de kunne skabe. Han var en grundig mand i alle livets forhold, med en rig m\u00e6ngde fikse id\u00e9er, som ensp\u00e6ndere ofte har. For eksempel forholdt han sig altid til tings bagside f\u00f8rst. Forsiden var som regel tings naturlige fokus, men mindre interessant for metalst\u00f8berens far. F\u00f8r han kastede sig ud i et projekt overvejede han s\u00e5ledes mulige fatale konsekvenser. Hvis han kunne leve med det v\u00e6rst t\u00e6nkelige udfald, syntes han det var v\u00e6rd, at overveje eventuelle heldige udfald. Helt i forl\u00e6ngelse af dette, kiggede han for eksempel altid ind under et bord, f\u00f8r han satte sig ved det. Pr\u00e6cist hvorfor havde han ikke forholdt sig til, det virkede naturligt for ham. Ogs\u00e5 undersiden af bordpladen blev ofte unders\u00f8gt. Det er altid sund fornuft, at overveje konsekvenserne af sine handlinger, men Metalst\u00f8berens far havde taget det et skridt videre, og sat sin kausale pessimisme i system. Tag nu b\u00e6reposer af plastic, som de seneste \u00e5r var blevet udbredte i Samarkand. De fremstilles i en stort set fejlfri process, men kan dog indeholde huller, is\u00e6r i s\u00f8mmen, som jo alle poser er udstyret med. En velpakket plasticpose kan rumme omkring 14 kilo spr\u00e6ngstof, f\u00f8r den giver problemer. Det er som regel hanken, der bryder sammen f\u00f8rst.<\/p>\n
Den handlende sagde et bel\u00f8b. Metalst\u00f8berens far rodede efter penge i sin sorte tegnebog. Markedet var placeret midt p\u00e5 en stor plads. Hvis man armerede en tidsindstillet bombe stor nok til at destruere stedet i h\u00e5nden, skulle man bruge mindst 90 sekunder p\u00e5 at l\u00f8be i en hvilken som helst retning, f\u00f8r man var i sikkerhed. Metalst\u00f8berens far var stadig ikke kommet n\u00e6rmere at forst\u00e5, hvad der var ved, at ske med hans verden. Han havde brugt meget af sit liv p\u00e5 sorg. N\u00e5r man t\u00e6nker tilbage, siger man, at problemer og sorger har det med at blive udtyndede og tabe deres kraft, mens gl\u00e6der har det med at st\u00e5 lysende og st\u00e6rke frem i hukommelsens nostalgisk sk\u00e6r. N\u00e5r Metalst\u00f8berens far t\u00e6nkte p\u00e5 sin barndom, kunne han godt blive grebet af en melankolsk l\u00e6ngsel efter de gode stunder med n\u00e6rhed, omsorg og f\u00e6llesskab. Men de m\u00f8rke pletter blev ikke mindre omfangsrige af den grund, syntes han. M\u00e5ske er nogle mennesker indrettet s\u00e5dan, at det er gl\u00e6derne og det lyse i deres liv, der former deres personlighed, mens andre formes af sorgerne og tabene i deres liv. Metalst\u00f8berens far t\u00e6nkte over dette, denne smukke efter\u00e5rsdag p\u00e5 vej hjem fra markedet, med to b\u00e6reposer i h\u00e5nden. Det var helt normalt for ham, p\u00e5 den m\u00e5de, at lade tankerne drive.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Metalst\u00f8berens far var en velholdt mand i starten af tredserne. Han havde m\u00f8rkt h\u00e5r, med gr\u00e5 st\u00e6nk i siderne, men havde stadig en betydelig effekt p\u00e5 det modsatte k\u00f8n, n\u00e5r han gjorde lidt ud af sig selv. Det skete dog meget sk\u00e6ldent. Det var hans temperament imod, at indg\u00e5 i, hvad han s\u00e5 som en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true},"categories":[9],"tags":[],"class_list":["post-339","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-writings"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/pa2eXm-5t","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/339","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=339"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/339\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3876,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/339\/revisions\/3876"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=339"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=339"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/orellana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=339"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}